Serniorcenteret i Gribskov kan i dag fejre sit 30. leveår. Alle er inviteret til at kigge forbi fra kl. 14. Foto: Presse/arkiv.

GRIBSKOV: I dag, mandag, fejrer Gribskov Seniorcenter 30 års jubilæum. Alle er velkomne til at kigge forbi fra kl. 14 for at sige tillykke eller møde gamle kollegaer.

Det er medlemmerne selv, der skaber aktiviteterne i Gribskov Seniorcenter, og sammen med de to ansatte på stedet: Lis og Fie, inviterer fejrer de i dag centerets 30 års jubilæum.

Centeret har til huse på adressen Parkvænget 20 B, som for mange år siden rummede det daværende alderdomshjem. Gradvist har centeret fået mulighed for for at tage det meste af huset i sin besiddelse og har i dag mere end 700 medlemmer og mange forskellige aktiviteter.

Jubilæet fejres med en reception mandag den 16. april klokken 14 til 16. Der vil være stort kagebord og underholdning af “Halvdanskerne”.

Onsdag den 18. april fra klokken 10 er der åbent hus på centeret, hvor der mellem 10 og 12 vil være lejlighed til at gå rundt og se på mange af de aktiviteter, der foregår til daglig.

Der vil være arbejdende værksteder, og mellem kl. 12 og 13 kan man købe en let frokost i køkkenet, som også styres af frivillige. Fra klokken 13 er der opvisning af syholdet, kombineret med flettede tasker og smykker, også fabrikeret af de ferme medlemmer. Til slut er der kage fra kagekøkkent og underholdning og fællessang ved husorkesteret “Harmonikabanden”.

Alle er velkomne til begge arrangementer.