Skolebørn sender musikalsk hilsen til Byrådet

GRIBSKOV: Der er så meget man ikke må i en corona-tid. Især børn og unge kæmper med at holde sig for sig selv, og derfor var der også ekstra stor glæde blandt eleverne i 3.klasse på Gilbjergskolen, da de tirsdag fik lov at synge for byrådet.

Der blev sunget og spillet af hjertets lyst, da en gruppe elever fra 3.klasse på Gilbjergskolens afdeling på Parkvej i Gilleleje gav den gas med sangen “Little Snowflake”. Den blev fremført på violiner, celloer, kontrabas og andre klassiske orkester-instrumenter som en del af projektet OrkesterMester.

Gilbjergskolen afd. Parkvej har sammen med Kulturskolen Gribskov indgået et samarbejde om deltagelse i fænomentet ‘OrkesterMester’. Byrådet har afsat 400.000 kr. til OrkesterMester i Gribskov, og derudover bidrager Gilbjergskolen og Kulturskolen med arbejdskraft.

Leave a Reply