Skoleledelse dækkede over vold, selvmordsforsøg og seksuelle overfald

Havregården. Tekst: David Abildgaard. Foto: Allan Andersen.
GRIBSKOV: Det viser sig nu, at Havregårdens ledelse har gjort langt mere end bare at snyde med lidt logføring over børnene, som vi her på avisen kunne skrive om sidste uge. Ifølge flere medier har ledelsen på skolen tilbageholdt viden om seksuelle overgreb og vold.

Både Danmarks Radio og Ekstra Bladet skriver i dag om kostskolen Havregården, som for nyligt valgte med kort varsel at fyre sin leder, udvalgsformand Morten Ulrik Jørgensen fra Nytgribskov. Det har været sparsomt med oplysninger, men nu er der kommet mere til.

Ifølge Ekstra Bladet og DR modtog skolens bestyrelse en mail 2. oktober fra Socialtilsyn Hovedstaden om, at en række alvorlige hændelser er blevet slettet fra skolens system.

Sexbilleder og selvmordsforsøg
Blandt de slettede oplysninger skulle blandt andet være en underretning om en ung pige, som skulle have haft sex med en dreng, som efterfølgende delte nøgenbilleder af hende fra sin mobiltelefon. Ydmygelsen skulle have ført pigen til at forsøge overdosis.

Truede med økse
P1 Dokumentar har også talt med flere elever, som har kunne oplyse flere års problemer, blandt andet med elever som har truet med knive og sågar en økse. Der har også været adskillige overgreb mellem eleverne.

Socialtilsynet truer med at lukke skolen, viser et mødereferat, som P1 Dokumentar har fået indsigt i.

Du kan læse mere om DR’s dækning her: Seksuelle overgreb, vold og selvmordsforsøg på kostskole: ‘Det er svigt på svigt’

Også Ekstra Bladet skriver om sagen: Skole mistænkes for at dække over grove krænkelser

Netavisen Gribskov følger sagen.

Leave a Reply