Tekst og foto: David Abildgaard

HELSINGE: Peter Brixen har efter fire år ved roret for Nordstjerneskolen valgt at takke ja til en stilling som skoledistriktsleder i Egedal Kommune med start allerede d. 1. april. Nordstjerneskolen skal derfor finde ny skoleleder inden udgangen af måneden.

Peter Brixen. Foto: Egedal Kommune.

Skoleleder Peter Brixen kunne i går informere lærere og personale på Nordstjerneskolen om sin beslutning om at takke ja til en stilling i Egedal Kommune.

Netavisen fik fat på ham i dag kort før det store frikvarter for at høre til beslutningen.

Hej Peter. Det forlyder, at du har valgt at stoppe som skoleleder. Hvorfor?

– Jeg tror, det var blevet tid til et skifte. Det er nok den primære årsag. Jeg har jo været her i fire år, og så blev jeg kontaktet af et rekrutteringsbureau med henblik på et stort strategisk arbejde, hvor jeg skal medvirke til at udvikle skolevæsenet i Egedal Kommune.

Tillykke med stillingen. Har skiftet også at gøre med frustrationer i forhold til opgaven her i Gribskov? Der har trods alt været en del politisk fokus på folkeskolerne i kommunen.

– Frustrationer? Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet og mine fire år. Skolen var jo lige blevet sammenlagt da jeg kom, så det handlede rigtig meget om at skabe en ny kultur og et fælles værdisæt. Det var både fantastisk spændende og krævede rigtig meget relationsarbejde. Det er et område, hvor vi virkelig har rykket os med betragteligt mindre fravær og sygdom blandt personalet. Og så arbejder vi rigtig meget med inklusion, for vi har en børnegruppe, som ikke er som Helsinges børnegruppe normalt er.

Hvad mener du?

– Vi har en stor privatskolefrekvens og får rigtig mange børn ind undervejs i skoleforløbet, som ofte kommer med store udfordringer fra privatskoler og lignende. Det er hårdt arbejde, og det slider på både ledelse og medarbejdere. Derfor er man i kommunen begyndt at se mere på, hvordan man kan arbejde mere forebyggende. Det er vi i bestemt ikke i mål med endnu. Der er lange seje træk at tage.

Hvilke træk skal der især tages?

– Man er ved at lægge en strategi, som bliver enormt vigtig for kommunen, for vi er i den grad udfordret af, at de børn der kommer midt i forløbet klarer sig rigtig, rigtig dårligt.

Kan du uddybe ‘rigtig, rigtig dårlig’?

– De har meget negative skoleerfaringer, mange har ikke gået i skole længe, når de bliver indskrevet, så det er ofte et kæmpe arbejde.

Hvorfor rammer det lige Nordstjerneskolen?

– Det er også på de andre skoler, men det er især et lod for de skoler, som har en rigtig høj privatskolefrekvens.

Privatskolefrekvens?

– Når børnene ikke passer ind i privatskolerne, så bliver det til en offentlig opgave. Privatskolerne har som regel gjort alt, hvad de kan for at få de unge i skole, men har måtte opgive på et tidspunkt, og så får vi dem.

Kan du nævne de typiske problemer med de unge?

Angst og skolevægring. Angst og skolevægring er det nye, som børn og unge lider af. Det er en samfundstendens. For nogle år siden havde vi for eksempel store udfordringer med unge, der cuttede sig, det har vi ikke længere. Det er trends, der har det med at opstå og forvinde igen.

Har du nogle råd til skolevæsenet i kommunen, inden du siger farvel?

– Mit råd må være at kommunen skal fastholde et stærkt fokus på, hvordan man håndterer alle disse unge på et tidligere tidspunkt. Det kræver et stort samarbejde at gribe tidligere ind sammen med de private institutioner.

Hvilke unge taler vi om?

– Det er helt almindelige unge mennesker, som enten har oplevet et svigt eller har en diagnose. Vi har jo nogle der spiller computer, gamere som vi kalder dem, der spiller hele natten og ikke kommer i skole. Andre har sociale fobier og angst, og det må man spørge eksperterne mere ind til. Det er noget af det, jeg syntes har fyldt for meget, her.

Hvad har det da haft af konsekvenser?

– Det har gjort, at vi i vores iver… vi vil jo så gerne skabe fokus på bedre faglige resultater og opbygge gode systemer for at følge børnenes læring og progression. Men vi bliver nødt til at håndtere de her meget tunge sager og det fylder meget tidsmæssigt. Tid som man kunne have brugt på at udvikle almenundervisningen for de 80-90% andre elever. Det er også surt, hvis de skal et andet sted, men det tapper mange ressourcer på skolerne.

Hvad kan man gøre?

– Det ved jeg ikke. Lige nu sidder der nogle i kommunen og ser på det. Man har sat ret mange penge af politisk til at arbejde med forebyggende arbejde, men det kræver, at vi har dem inden for de kommunale vægge ret tidligt, for jo længere der går inden vi ser dem, jo hårdere arbejde bliver det at få dem ind i skolerne igen. Og det arbejder man også på.