GRÆSTED: Kære Græsted-byfæller! Som sognepræst i Græsted vil jeg gerne kommentere på dette så objektivt som jeg kan, når jeg selv uønsket er inddraget som part. 

(OBS: Indlægget her er leveret på Facebook, men bringes her da det vurderes at have stor betydning i debatten om den aflyst traditionelle julegudstjeneste i Græsted/Esbønderup)

Vi har indtil nu haft et fint og upåklageligt samarbejde med Græsted skole, og det regner vi også med at få i fremtiden. Skolen bruger os til områder som handler om uddannelse og dannelse generelt, og vi får jævnligt besøg af klasser, som har projekter, hvor vi kan bidrage med en vinkel af mere almen menneskeligt, eksistensielt, filosofisk og religiøs art. 

Til den aktuelle debat om julegudstjenester:

1. Græsted skole tog denne beslutning i foråret. Præsterne i Græsted og Esbønderup fik først besked i denne uge, og ikke fra skolebestyrelsen eller skolens ledelse selv. Det kom som en sidebemærkning fra en af skolens medarbejdere, som ufrivilligt kom til være budbringer. Man vælger at afslutte mange års tradition uden at give den ene part besked. Det i sig selv gav lige en mavepuster. Først da jeg skriver til skolelederen og spørger om hun giver en kop kaffe, så jeg kan høre, hvad der sker, får jeg at vide, at det forholder sig sådan. Og får samtidig en udtrykkelig undskyldning for, at vi ikke er blevet informeret før. 

2. Det er ensidigt en beslutning fra skolens side. Vi har kirken åben for alle, og har glædet os over traditionen. Vi står til enhver tid parat med en åben hånd og en åben dør, hvis skolen en dag skulle have lyst til at gøre brug af os igen.

3. Vi har fået to begrundelser. Den første er, at det skaber forvirring for to sprogede børn med anden religiøs baggrund. Det er dog ikke vores opfattelse, at det forholder sig sådan. Selv tror jeg ikke, at det er den bedste vej at gå, når det handler om integration og introduktion til dansk kultur og tænkemåde. Skal mennesker med en anden religion have en forståelse af vores samfund som både sekulært og som et samfund med forankring i en kristen historie og tradition, så må dannelsen også rumme introduktion til nogle af de fælles traditioner – herunder julen. Hvis julen reduceres til Skillemadinkadu og Søren banjomus, så bliver der ikke meget plads til at italesætte nogle af de dybere temaer omkring jul – fred og godhed mellem mennesker, at finde hjem midt i rodløshed osv. osv. Denne diskussion om dannelse og oplysning mm. er væsentlig for os alle. 

4. Den anden begrundelse er, at gudstjenesten er forkyndende. Det er vel også rigtigt, at det er tilfældet – gudstjenesten foregår jo i kirkerummet, klokkerne ringer, orglet spiller og præsten er i præstekjole – det sætter en kristen ramme. Selve talen er oftest blot en genfortælling af juleevangeliet på børneniveau. Vi taler jo om børn. Jeg vil tro de fleste vil kunne overleve at sidde inde til det uden at blive krænket i deres religiøse frihed. Men jeg ville underkende betydningen i juleevangeliet, hvis jeg ikke tillagde den vægt i sig selv. 

For god ordens skyld: Gudstjenesten er ganske enkel: Vi synger udvalgte vers af Et barn er født i Bethlehem, Dejlig er den himmelblå og alle fire vers af Nu tændes tusind julelys. 3.klasserne har ofte optrådt med Long time ago in Bethlehem, og to skoleelever har læst juleevangeliet højt. Præsten har genfortalt juleevangliet – ofte med dukker, billeder eller andet. Det er stort set indholdet. 
At bruge ordet forkyndende er rigtigt, men er også en overdramatisering. 

Spørgsmålet bliver naturligvis om det er grund nok. Skolen i sig selv forkynder jo ikke – det er tydeligt at man er deltager i noget, som arrangeres netop af kirken, og som rummer forkyndelse. Men kan vores børn ikke bære det – hvor kan de så komme på besøg henne i en skolesammenhæng?

5. Væsentligt for os er, at vi er et lille bysamfund, hvor en række centrale parter befinder sig i byens midte og indtil nu har arbejdet sammen på kryds og tværs. Kirken og skolen, biblioteket, kroen, hallen – vi bruger hinanden på kryds og tværs og måske mere end nogensinde før – sammen er vi med til at gøre vores by til et skønt sted at bo. Der er en enhed i et lokalsamfund, som jeg gerne vil gøre mit for at bevare. 

Det betyder også, at jeg ikke vil tale dårligt om Græsted skoles ledelse. Vi har for mange fælles interesser og for meget vi står sammen om allerede. De har deres begrundelser, som jeg ikke er enig i, men når det er sagt, så har der altid været en venlighed og ordentlighed mellem os, når jeg har mødtes med skolelederen. Vi respekterer hinanden gensidigt. I det hele taget betyder det meget for os som by, at vores skole er god og har et godt ry.

Bedste hilsner og ønsker om fred til denne adventstid

Ole Backer Mogensen, sognepræst i Græsted