Sol og Strand klar til at synliggøre områdets ferieoplevelser

Denne artikel er sponsoreret. Sponsorerede artikler bidrager til at holde avisen gratis for læserne. Vi gør altid opmærksom på, når en artikel er sponsoreret. Foto: Allan Andersen/arkiv.
SPONSORERET: Sol og Strand Feriehusudlejning ønsker at sikre flere gæster i ”Kongernes Nordsjælland” i de mørke vintermåneder. Det skal ske ved i højere grad at synliggøre de mange oplevelser, som et ophold i et sommerhus giver mulighed for.

Flere end 800.000 danskere tager normalt til udlandet på ferie i løbet af årets første tre måneder. Mange er formentligt forhindret i at rejse til udlandet denne vinter på grund af pandemien og derfor overvejes alternative oplevelser i Danmark. Udlejningsvirksomheden har i den forbindelse lanceret et tiltag, som skal synliggøre de mange gode oplevelser, der er forbundet med en sommerhusferie – også om vinteren.

Bureauchef Bianca Wille. Foto: Sol og Strand.

– Vi ønsker i langt højere grad at italesætte lokalområdets oplevelser, og her har vi brug for hjælp fra de erhvervsdrivende. Det er ganske gratis at være med og helt konkret vil vi fortælle om de lokale oplevelser ved at inkludere lokal information under en sektion på vores hjemmeside, i velkomstbrevet, via en side i velkomstkuverterne samt på vores app til feriegæsterne, siger bureauchef hos Sol og Strand i Gilleleje, Bianca Wille og tilføjer.

– Lige nu er vi naturligvis udfordret af en omfattende nedlukning men i takt med at vaccinen bredes ud, vil samfundet gradvist åbne igen, og til den tid higer vi efter oplevelser, vurderer Bianca Wille, der opfordrer lokale erhvervsdrivende til at kontakte Sol og Strands kontor i Gilleleje, hvis man ønsker at deltage i initiativet.

Mulighederne for oplevelser er mangfoldige – det kan eksempelvis være rideture i naturen, leje af cykler til mountainbiketure, lystfiskeri, paddlesurfing, male- eller keramikkursus, en lokal byguide der viser rundt, madlavningskursus med lokale råvarer, besøg på det lokale bryggeri, restauranter, cafeer, butikker etc.

– Med dette initiativ kan vi være med til at skabe opmærksomhed omkring lokale oplevelser, inspirere gæsterne og dermed være med til at skabe trafik til lokalområdets erhvervsdrivende. Desuden er det medvirkende til, at man som gæst tager hjem med flere gode oplevelser og minder i bagagen, fastslår Bianca Wille.

Leave a Reply