Spejdere drømmer om støtte til ny bålhytte

spejder, bål, camping,

GRIBSKOV: En sponsoraftale mellem Holbospejderne og energiselskabet OK skal blandt andet gøre det muligt at skaffe de unge spejdere en ny bålhytte.

Holbospejderne har underskrevet en af de populære sponsoraftaler med energiselskabet OK, sådan at du nu kan støtte spejderkorpset, hver gang du tanker bilen. 

Kort fortalt går de penge vi modtager via dette sponsorat til drift af alle aktiviteter som Holbogruppen har, herunder at vedligeholde vores Shelter, bålhytte, og hængekøjehytten. Alle faciliteter som står på grunden, ved Holbo og gør det muligt for både borgerene i Gribskov Kommune, men også for turisterne at tage overnatning i naturen, forklarer spejderleder Tonny Nalepa Jensen til netavisen.

OBS: Artiklen er korrigeret til at vise, at støtten går til mere end en bålhytte, hvilket tidligere ikke fremstod tydeligt.

Støt via benzinen
Vil du gerne bakke op om spejderne, så er aftalen så snedig skruet sammen, at spejderkorpset får 5 øre for hver liter, du tanker hos dem. Selskabet understreger, at det ikke koster ekstra at tanke, da det er OK og energiselskabets forhandlere, som betaler støtten.

Man skal dog huske at melde sit OK Benzinkort til Holbospejdernes sponsoraftale, så støtten ryger den rette vej uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

OK har mange jern i ilden, og spejderkorpset får derfor fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist også køber sin el hos OK. Der kommer yderligere 5 øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos selskabet. 

OK?
OK hed oprindeligt Olieselskabet Danmark og blev stiftet 1. januar 1978 som en fusion af de syv danske selskaber Dansk Andels Kulforretning, Fyns Kulindkøbsforeing, Sydjydsk Andels Olie, Aabenraa Tanklager, Aalborg Kul- og Olieimport, Kommunernes Kulkontor og OK Olie A/S.

I 1998 omdøbte ejerne selskabet til ‘OK a.m.b.a.’ OK er en forkortelse af Olie Konsumenterne, som var en svensk virksomhed som samtidig var storaktionær i det daværende ‘OK Olie A/S’. I dag er der ingen resterende tilknytning mellem det svenske OK og det danske – ud over at navnet hang ved.

OK er i dag et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.000 kunder og forhandlere.

Selskabet forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, brændstof, naturgas, varmepumper, solceller, el, mobiltelefoni og forsikringer

OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.600 klubber og foreninger i Danmark.

Giv din mening til kende: