Stjal fra Netto: Mand og kvinde forfulgt af butiksdetektiv

(Arkivfoto: Allan Andersen)

VEJBY: I Netto på Duevej i Hørsholm stjal en mand fra Vejby og en kvinde fra Frederiksværk søndag eftermiddag klokken 16.30 varer og kørte fra stedet i bil.

En butiksdetektiv fulgte dog efter dem og kontaktede politiet undervejs. En patrulje kørte efter butiksdetektivens anvisninger, og bilen blev kort efter standset på Grønnegadevej.

Her blev de to formodede butikstyve, en 38-årig kvinde fra Frederiksværk og en 34-årig mand fra Vejby, fundet i besiddelse af de stjålne varer, og patruljen sigtede dem derfor for butikstyveri.

Bøden ved butikstyveri lyder typisk på det dobbelte af det stjålnes værdi, oplyser Rigspolitiet på politi.dk.

Bøden kan dog ikke være under 500 kroner, når gerningsmanden er over 18 år. Hvis gerningsmanden ikke accepterer bøden, eller sagen af andre årsager ikke kan afgøres ved, at gerningsmanden accepterer en bøde, vil sagen komme for en dommer.

Leave a Reply