Ilden havde tirsdag aften godt fat i en gård i Mårum. (Tekst: David Abildgaard/Allan Andersen - Foto/Video: Allan Andersen)

MÅRUM: Beredskab fra både Helsinge, Gilleleje og Hillerød blev tirsdag aften kaldt ud til en større gårdbrand på Skovvej i Mårum. To længer på gården er brændt ned, og delvist revet ned af brandvæsnet.

Alarmen indløb kl. 19.30 og årsagen til den omfattende brand er endnu ukendt. Huset er af ældre dato, og kort efter branden blev opdaget kollapsede store dele af taget på de to længer i større og mindre grad.

Ilden hærgede inde i bygningerne, disse var fyldt med bla. halm og risikoen for sammenstyrtninger gjorde at brandvæsnet ikke kunne slukke ilden indefra – derfor blev en kran tilkaldt for at rive endegavlen ned, samt fjerne tagkonstruktionen så det brændende halm kunne løftes ud af bygningen.

Slukningsarbejdet stod på frem til først på natten, det er lykkedes for brandfolkene at stoppe ilden inden den nåede frem til selve hovedhuset, godt hjulpet på vej af en effektiv gammel brandvæg.

Ifølge Politiet er der ingen tilskadekomne personer, ligesom der heller ikke skal være nogen dyr som er kommet noget til ved branden – der skal således alene være tale om skader på bygningerne og værdierne i dem.

En kran rev endegavlen ned, samt rev taget af de udbrændte bygninger. (Foto: Allan Andersen)
Som det ses, står endegavlen meget ustabilt da spærene er brændt væk. Foto: Allan Andersen
Kranen rev taget af, og løftede herefter det brændende materiale ud af bygningen. (Foto: Allan Andersen)
Foto: Allan Andersen
Foto: Allan Andersen
Giv din mening til kende: