Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Syng sammen med Katja og Katjazzerne

GRÆSTED: De sangglade venner af BLIK, Græsted Bibliotek, inviterer til en festlig og swingende fællessang med Katja og Katjazzerne. Det sker søndag 6. februar kl. 15 og alle er velkomne.

Kan du huske: ‘En enlig lille muse har det sværere end man tror, man befinder sig skidt mellem himmel og jord’?

Hvis du allerede nu sidder og nynner med på Kai Normann Andersens sang, så kan du glæde dig til en hyggelig og musikalsk oplevelse på BLIK-Græsted Bibliotek sammen med Katja og Katjazzerne søndag 6. februar fra kl. 15-17.

Denne søndag kan man synge med på kendte filmevergreens, både danske, engelske og amerikanske.

Katja & Katjazzerne har lavet et varieret program, og ud fra tidligere besøg lover BLIK’s Venner, som arrangerer dagen, at der venter en festlig og swingende eftermiddag”, lyder det i en udsendt pressemeddelelse.

Arrangementet er ganske gratis, men tilmelding er nødvendig på www.gribskovbib.dk.

For at deltage, skal man dertil vise et gyldigt coronapas ved indgangen (gælder fra og med 15 år og opefter), og alle deltagere på 12 år og opefter skal bære mundbind, når de går og står, men ikke når de sidder.

Katja og Katjazzerne består af:

Katja Guldbæk – en udadvendt og glad sangerinde, som med sit smittende humør og store musikalitet får publikum med på sit swingende jazz og evergreenrepertoire.

Kurt Hansen – en rutineret guitarist, som har lagt det danske jazzliv for sine fødder med sit tekniske og alligevel humørfyldte guitarspil.

Jørgen Vestergaard – en af de fineste danske saxofonister, som spiller alt fra jazz og blues til bossa nova.

Ole Rahr spiller en smuk og følsom bas, og har stor rutine fra sammenspil med mange bands.

Mogens Kann Fjeldsøe spiller trommer, og har spillet med Jesper Thilo, Jazzbanden, Majken & Fjeldtetten og The Spirit Of New Orleans

Arrangør: BLIKs Venner og BLIK -Græsted Bibliotek

Skriv en kommentar

Facebook
Twitter
LinkedIn

Seneste nyheder:

Tip os!