
GRIBSKOV: Ældresagens gå-hold ‘De seje seniorer’ går fortsat hver tirsdag og består af både korte og lange tur-hold. Det sker i Tisvilde Hegn og hver torsdag (kun langt hold) i Gribskov.
Du kan stadig gå rundt i grupper ude i naturen, og det glæder blandt andet Ældresagen, som derfor stadig tilbyder mulighed for at gå fælles ture to gange ugentlig i henholdsvis Tisvilde Hegn og Gribskov (altså skoven, ikke hele kommunen, red.)
“Vi starter kl. 9 og overholder alle aktuelle restriktioner. Det vil sige: Mindst 2 meters indbyrdes afstand på mødestederne, afgang i små grupper på maks. 5 deltagere”, lyder det fra tovholderne.
Ældresagen tilstræber at være i gruppe med de samme personer fra gang til gang.
Du kan læse mere om tiltaget her: Ældresagens gåhold på Facebook.