Teenagere på glatis

(Foto: Allan Andersen)

RAMLØSE: En gruppe teenagere blev tirsdag eftermiddag ved 17-tiden belært om faren ved at gå rundt på is, som ikke er frigivet til færdsel og dermed ikke er sikker.

Gruppen af teenagerne var gået ud på isen ved Ramløse Havn og en bekymret borger havde kontaktet Nordsjællands Politi.

En patrulje kørte ud til lystbådehavnen og fik kommanderet de unge mennesker ind på fastlandet igen – og i sikkerhed.

Mandag annullerede Gribskov Kommune tilladelsen til at gå ud på Arresø, og der kommer næppe så godt vintervejr igen foreløbigt at man kan bevæge sig ud på isen.

Leave a Reply