Temaaften for pårørende til ældre som overvejer plejehjem

Dagen var oplagt for børnebørnene. Foto: Presse/privat.

GRIBSKOV: ‘Livet på Plejehjem’ er titlen på en temaaften for alle pårørende som har familiemedlemmer, som overvejer at flytte på plejehjem. Aftenen finder sted 12 december på Skovsminde.

Er du pårørende til en person som enten allerede er flyttet på plejehjem eller overvejer det, så holder Altiden en temaaften med særligt fokus på en værdig omsorg.

“Vi har på Skovsminde det seneste år haft særligt fokus på livet for mennesker med demens og deres pårørende. Med disse erfaringer har vi udviklet tiltaget “Værdig omsorg”, der med udgangspunkt i hvert enkelt menneske har fokus på, hvordan man kan leve livet hele livet, forklarer Altiden i en udsendt pressemeddelelse.

“Vi vil gerne præsentere jer for den fælles faglige forståelse, som vi sammen skaber i tiltaget ”Værdig Omsorg”, og som danner grundlag for nye redskaber og metoder til at leve livet hele livet”, slutter meddelelsen.

Dagen vil inkludere en præsentation af Skovsminde ved centerleder Lene Steensen, ligesom der også vil være en præsentation af projektet Værdig Omsorg ved Lene Steensen & Dorte Balslev.

Der vil også desuden i løbet af aftenen være et dialogbaseret oplæg med Manja Rasmussen, Lene Steensen og Dorte Balslev, hvor man kan stille spørgsmål og få svar.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Kontakt derfor venligst centerleder Lene Steensen pr. tlf.: tlf. 52 130 100, eller aktivitetskoordinator Dariush Mombaini 23 227 053.

TID: d. 12. december fra kl. 19.00 til 21.00.
STED: Skovsminde, Skovsmindeparken 2, 3230 Græsted.
ENTRE: Gratis, alle velkomne. Tilmelding pr. tlf. nødvendig.

Skriv din kommentar her: