Ti år gammel nabostrid: Kommunen ser igen på et af Danmarks dyreste huse

Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Foto: Ivan Eltoft Nielsen

ESBØNDERUP: I mere end 10 år har en stædig nabofamilie til en af landets rigeste familier kæmpet mod opførelsen af tre ridebaner og et ridehus, som de mener skader det naturskønne område. Huset er i mellemtiden sat til salg, men sagen kører stadig – 11 år senere, for fuld blus.

Har du 85 millioner kroner, så kan du købe et af landets flotteste landejendomme, beliggende i idylliske omgivelser på Haregabsvej 15A i Esbønderup Skovhuse. Gården ejes af iværksætteren og milliardæren Jørgen Hallundbæk, der tjente en stor del af sin formue på fjernstyrede robotter til olieindustrien. Men før du tømmer sparegrisen, skal du dog være klar over, at en stædig nabofamilie i mange år har kæmpet mod opførelsen af en række af milliardærens hestebaner og huse.

11 år gammel sag
Balladen startede tilbage i 2008 ved at Jørgen Hallundbæk opførte en kombineret stald, ridehal og maskinhal på deres i alt 26,5 hektar store grund.

Nogle år senere, den 25. juli 2013, gjorde en nabofamilie kommunen opmærksom på, at der var sket en oprensning og udvidelse af tre søer på grunden, uden at der var indhentet landzonetilladelse. Naboen klagede i samme ombæring også over en jordregulering i forbindelse med den tidligere opførelse af ridehallen og tre tilhørende ridebaner.

Gribskov Kommune var ude at besigtige søerne den 19. februar 2016 og traf efterfølgende en beslutning om at lovliggøre en udvidelse af en af i alt tre søer. Naboen havde også klaget over de to andre, men kommunen vurderede at de var for ubetydelige til at kræve en landzonetilladelse.

Kommunen besigtigede også ved samme besøg terrænreguleringen ved to af ejerens ridebaner, og her fandt kommunen heller ikke grundlag for at kræve en landzonetilladelse, da de var anlagt før den nuværende ejer købte grunden. Der var derfor alene tale om en renovering af eksisterende anlæg, mente kommunen, hvilket ikke kræver landzonetilladelse.

Til gengæld fandt kommunen dog problemer med en terrænregulering ved en fold syd for hestestaldene. Her skulle der have været søgt om tilladelse, og kommunen valgte i den anledning at give en landzonetilladelse pr. efterkrav med den begrundelse, at terrænreguleringen ikke skader de beskyttelsesinteresser, der skal varetages i området.

Planklagenævnet går ind i sagen
Beslutningen om at lovliggøre projektet med tilbagevirkende kraft medførte prompte en klage fra nabofamilien, der ankede beslutningen til Planklagenævnet. Familien pegede blandt andet på, at udvidelsen af søen udgør et indgreb i et naturbeskyttet område, hvilket vil kræve en dispensation.

Desuden mente naboen, at terrænændringerne var i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som kommunen skal tage med i deres beslutningsgrundlag for at udstede landzonetilladelse.

Afgørelse: En ommer
Planklagenævnet tog sin tid og behandlede først sagen 27. april 2018. Her valgte et flertal i nævnet at bakke op om kommunens beslutning om udstede en landzonetilladelse til udvidelsen af søen. Nævnet lagde særlig vægt på, at der er tale om udvidelse af en eksisterende sø, og at det er sket i forbindelse med en oprensning af søen.

Etablering af en af ridebanerne var dog et reelt problem. Den anses som en ændret anvendelse, hvilket Planklagenævnet påpeger kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

“Gribskov Kommunes afgørelse ses alene at omfatte terrænreguleringerne, mens kommunen ikke forholder sig til anlæggelsen af ridebaner – henholdsvis de to sandridebaner og springgræsbanen. At ridebanerne er anlagt før nuværende ejers tid, kan ikke i sig selv begrunde, at ridebanerne ikke kræver landzonetilladelse”, skrev nævnet i sin afgørelse.

Planklagenævnet bad derfor kommunen tage sagen om ridebanerne tilbage til fornyet behandling. Planklagenævnet har undskyldt over for parterne for den lange sagsbehandlingstid.

Hvad så nu?
Og her ligger sagen så nu. Administrationen skriver i en kommende redegørelse til udvalget for Udvikling, By og Land, at de har forsøgt at få kontakt til ejerne af gården. Det er ikke lykkedes, skriver kommunen, der blandt andet har spurgt om tilladelse til at lade en drone overflyve grunden for at besigtige forholdene fra luften. Ejer har heller ikke besvaret en høring fra klagenævnet med spørgsmål om terrænreguleringens omfang og erhvervets karakter.

Jørgen Hallundbæk sendte dog 11.december sidste år en skriftlig redegørelse til kommunen om sagen, som administrationen nu skal gennemgå.

Og selv om sagen har taget sin tid, så tyder meget på, at Jørgen Hallundbæk får den sidste landzonetilladelse med tilbagevirkende kraft. I sin redegørelse til det politiske underudvalg skriver administrationen i hvert fald følgende:

“Ud fra den nuværende viden om ejendommen er administrationen indstillet på at arbejde for lovliggørelse med endnu en tilladelse. “

FAKTA
Tidslinje:

  • 2008 – landzonetilladelse og byggetilladelse til opførelse af en kombineret stald, ridehal og maskinhal
  • 2013 – naboer klager over oprensning og etablering af søer og terrænreguleringer
  • 2016 – lovliggørende landzonetilladelse til søer og terrænreguleringer
  • 2016 – naboer klager til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Planklagenævnet) over afgørelsen
  • 2017 – afgørelse fra Planklagenævnet, der stadfæster kommunens afgørelse om søer, men hjemviser lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering til fornyet behandling
  • 2017 – ny landzonetilladelse til terrænregulering, herunder præciseret tilladelse til ændret anvendelse til 3 ridebaner og en hestefold
  • 2017 – naboer klager til Planklagenævnet over ny afgørelse
  • 2018 – ny sagsbehandling, hvor GK sender bemærkninger til klagenævnet, klagerne uddyber klagen, og begge parter uddyber bemærkninger og klage påny
  • 2018 – afgørelse fra Planklagenævnet, der ophæver GKs afgørelse fra 2017 og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Den aktuelle sag vedrører lovliggørelse af i alt tre ridebaner og en hestefold på ejendommen bestående af følgende enheder:

  • Vestlig sandridebane på 20 x 60 meter
  • Østlig sandridebane på 40 x 70 meter
  • Græsridebane på 10 x 100 meter inklusive en springrampe
  • Hestefold

Faktatekst: Gribskov Kommune, administrationen.

Giv din mening til kende: