Tre lokale boksere klar til debut som professionelle

GILLELEJE: Gilleleje Bokseklub er klar til at satse stort, når der lørdag den 12. januar er fight night i Gilleleje Hallen med deltagelse af blandt andet tre boksere, der får prof-debut.

Stævnet rummer ni kampe og har deltagelse af tre lokale boksere. Tre af kampene er af professionel karakter, og her deltager tre af Gilleleje bokseklubs talenter. Det drejer sig om den danske mester Jacob Porsgaard og den danske og nordiske mester Oliver Møllenberg.

Også Heva Sharif, der har 50 kampe som amatør, får sin debut.

Interessante opgør
I alt vil der være ni boksere fra Gilleleje i ringen denne lørdag.

Iblandt dem er den danske mester og sølvmedaljevinderen fra de nordiske mesterskaber; Bekhan Mahauri. De to danske begyndermestre Aslan Mahauri og Silas Gryholt vil også stå klar til at dele øretæver ud, og så bliver der comeback til en gammel kending: Nicklas Kempf, der igen er klar til at indtræde ringen.

Der bliver også en klubdebut. det sker når Mark Petersen, der tidligere trænede i Lyngby bokseklub tropper op for Gilleleje Bokseklub.

– Det bliver det største enkeltstående boksestævne Gilleleje bokseklub afholder, lyder det fra klubben, der derfor har sat alle sejl til for at skabe et kort, de kan være stolte af.

TID: Lør. d. 12. januar 2019, kl. 19.
STED: Gilleleje Hallen / Møllegården, Bøgebakken 19, Gilleleje
ENTRE: Pris: fra 90 kr + evt. gebyr. Køb/bestil billet. Gratis for alle under 13 der har følgeskab af en voksen.

Giv din mening til kende: