To mænd brutalt overfaldet: Kæreste-opgør gået helt galt

(Arkivfoto: Allan Andersen)

VEJBY: To mænd opholdt sig tirsdag aften ved Nygaard Skole på Hellebækvej i Helsingør, og blev her overfaldet brutalt af flere mænd som gik løs på dem som et regulært tæskehold. Et af ofrene pådrog sig knoglebrud ved overfaldet.

Det brutale overfald skete tirsdag aften omkring klokken 20.20, det er ifølge flere kilder en rodet sag med en mand, en eks-kæreste og dennes nye kæreste som er gået helt galt.

Sagen er gennem den seneste tid kørt op i en spids, og endte tirsdag aften i det grove overfald på det de to mænd ved Nygaard Skole i Helsingør. De to voldsofre er en 41-årig mand fra Hillerød samt en 27-årig mand fra Vejby, begge blev kørt til behandling på hospitalet efter overfaldet.

Den ene af mændene skal have fået meget alvorlige skader, herunder også knoglebrud, ved tæskeholdets vold mod ham. Ingen af de to mænd har, ifølge døgnrapporten for Nordsjællands Politi, ønsket at give oplysninger om sagen til politiet.

Skriv din kommentar her: