(Tekst: Allan Andersen / Arkivfoto: Allan Andersen)

HORNBÆK: En 19-årig mand fra København og to af hans venner blev kl. 01.30, natten til tirsdag, overfaldet, da de gik ad Nordre Strandvej ved N. P. Jørgensens Vej

Her blev de passet op af fire-fem personer, som de tidligere havde set ved Street Food-markedet i Hornbæk. Den ene af de fire-fem mænd overfaldt pludselig den 19-årige, som blev slået og sparket i hovedet.

Desuden blev en af den 19-åriges kammerater tildelt et slag i hovedet og der blev kastet en flaske efter dem.

Gerningsmanden beskrives som:
A; ung dansk mand på 17-19 år, 180-185 høj og almindelig af bygning med lyst hår. Han var iført sort North Face jakke med hvid refleks.