Togpassager klagede: Så gik Lokaltog amok i afspærringer

"Skal du klage? Så kan du dælmne få afspærringer, kan du"....om det er filosofien bag Lokaltog's reaktion på klagen er ikke kendt - men mærkeligt ser det nu ud. (Foto/Video/Tekst: Allan Andersen)

ØRBY: Der blev ellers lovet forbedringer hurtigst muligt, efter Annette Jensen klagede sin nød over den umulige adgang til den indsatte togbus på Ørby Station. Resultatet blev dog det stik modsatte, idet Lokaltog nu plastrede Ørby Station til med afspærringer og forbudsskilte.

Efter kritikken af afspærringen for alle togpassagerer fra Mønge-siden på Ørby Station, så havde Annette Jensen et håb om at der ville bliver etableret en intermistisk overgang, således at hun og de øvrige passagerer kunne benytte togbussen.

– Kommunen har kontaktet Lokaltog som vil sørge for at forholdene for gående vil blive udbedret hurtigst muligt, lød svaret fra Gribskov Kommune efter en henvendelse fra Netavisen Gribskov på baggrund af en artikel d. 3. oktober i år, og således så det ud til at togpassagerene endelig ville kunne komme til at bruge den indsatte togbus.

Virkeligheden skulle dog hurtigt vise sig at være noget anderledes end svaret fra Gribskov Kommune ellers havde lagt op til.

Læs også: “Det sejler jo på Ørby Station”

– Jeg tænkte bare at ‘det er fandmne løgn’ da jeg et par dage efter kiggede op på Ørby Station for at se om der var gjort et eller andet, så man kunne passere. Før sad der bare et par ‘bolchepinde’ på tværs af bommene med strips, og nu var der opsat store hvide afspærringshegn og tydelige skilte om cykel og fodgængere forbudt, siger en nu endnu mere gal Annette Jensen til Netavisen Gribskov.

– Det er jo direkte at pisse på os togpassagerer, som siden 3. september har været fuldstændig afskåret fra at benytte togbussen som kører fra den modsatte side af skinnerne, skiltningen på Åmosevejen viser kun at der er afspærret nogle få datoer mens virkeligheden er at os på Mønge-siden af stationen er helt udelukket fra at bruge togbussen, siger Annette Jensen.

Kritikken kommer som en følge af at togpassagerene som alternativ kun har muligheden for at køre eller gå ad Møngevej til Vejby eller Valby for at komme med offentlig transport, Møngevejen er smal og kendt som en farlig vejstrækning for såvel gående som to-hjulet trafik.

Netavisen Gribskov har søndag bedt Gribskov Kommune om en kommentar, ligesom Lokaltog har fået samme henvendelse.

Sådan var afspærringen på Ørby Station inden Annette Jensen tillod sig at brokke sig…….så kom der ellers andre boller på suppen.  (Privatfoto)
Efter Annette Jensen klagede over den manglende mulighed for passege til fods – så kom der ellers massive afspæringer op på stedet. (Foto: Allan Andersen)
Et fint skilt fortæller at der kører togbus fra Ørby Station – men det er fra den anden side af skinnerne hvor passagerer fra Mønge-siden ikke kan komme hen……  (Foto: Allan Andersen)
Det fremgår ingen steder at det ikke er muligt for beboere fra Mønge-siden at benytte togbussen. (Foto: Allan Andersen)
Inde bag afspærringen står der et fint skilt som oplyser om togbussens køretider – for dem som bor på den modsatte side af skinnerne. (Foto: Allan Andersen)
Lokaltog er, som det kan ses, gået all in på afspærringerne efter klagen over den totale afspærring.  (Foto: Allan Andersen)
Skriv din kommentar her: