Tyv stjal dyre designerstole fra sommerhus

(Tekst: Allan Andersen / Modelfoto)

GILLELEJE: Ifølge en anmeldelse, som indløb torsdag aften klokken 20.27, var en person i gang med at lyse ind ad vinduerne i et fritidshus på Nordvænget.

En patrulje kørte mod stedet hvor manden var set og undersøgte stedet hvor han dog var forduftet. Patruljen ronderede efterfølgende efter gerningsmanden, som dog ikke længere befandt sig i området.

Det kunne konstateres, at gerningsmanden havde brudt et vindue op og fra stedet havde stjålet to designerstole, begge stole af Poul Kjærholm PK 22 loungestol i sort læder.

Stolene udgør hver især en værdi på mindst 22.000,- således er den samlede værdi af tyvekosterne mindst 44.000. 

Hvis man skulle blive tilbudt et par billige designerstole – så hører Nordsjællands Politi gerne om det på 1-1-4.

Skriv din kommentar her: