Opsætningen af Peter Pan har solgt så mange billetter, at truppen i Ramløse Scenen nu udvider med endnu en forestilling. Foto: Presse.

RAMLØSE: De unge i Ramløse Scenen fik lørdag omsat deres mange timers knoklen over sommeren til store klapsalver og fulde huse. Så godt gik premieren på Peter Pan, at truppen nu er klar med en ekstra forestilling.

Borgmesteren var inviteret en tur bag kulisserne for at deltage i den traditionsrige ‘pøj-pøj’, kort før løjerne går i gang. Foto: Ramløse Scenen.

Ramløse Scenens børne- og unge afdeling havde lørdag premiere på forestillingen “Peter Pan”. Forestillingen var total udsolgt med blandt andet borgmester Anders Gerner Frost som en af de særligt inviteret der fik mulighed for at besøge kælderen lige før premieren for traditionen tro at ønske pøj pøj. Pøj pøj består af cola i skårede kopper, en tradition der skal bringe held og lykke på scenen.

Og de gode traditioner gav gevinst. Forestillingen forløb fantastisk og publikum var glade efter forestillingen, lyder det fra deltagerne, der er så begejstrede at de har arrangeret en ekstra forestilling.

Den ekstra forestilling sker som konsekvens af, at alle de unges teaterforestillinger simpelthen er udsolgte og finder sted d. 18. november kl 12.

– Så hvis ikke I har bestilt jeres billetter, skal i skynde jer. Det er sidste chance, lyder det frisk fra Ramløsescenen i en udsendt pressemeddelelse.

Billetter kan købes på ramlosescenen.dk eller via billettelefonen 5363 6465. Der kan ringes mandag og torsdag mellem 17 og 19.

RELATERET LÆSNING:

VIDEO: Ramløse Scenen klar til at præsentere Peter Pan

Giv din mening til kende: