Opdatering: Caroline er ikke fundet endnu, men ifølge hendes far har der har været telefonisk kontakt, hun har det ifølge familien ikke godt og bliver holdt skjult i umiddelbart Kgs Lyngby, Nærum eller Hillerød.
– Caroline er desværre rigtig dårlig psykisk og uden den rette hjælp frygter vi for hendes liv, fortæller Carolines mor på Facebook.
Caroline er gået fra hjemmet på Frederiksborgvej, formentlig omkring kl. 00.30, og Nordsjællands Politi bekræfter at man har modtaget en anmeldelse om den savnede unge kvinde, tidligt torsdag formiddag.
Carolines familie beskriver hende således: Hun er 16 år, 170 cm høj, slank af bygning, iført hvide sko, sorte bukser og sort jakke med logo ‘hestetrailer Rep’.
Caroline stak af hjemmefra forleden dag, og blev her fundet igen i Nærum. Familien udelukker ikke at den unge kvinde kan være søgt mod Lyngby og Nærum, efter hun natten til torsdag klatrede ud af et vindue i hjemmet.
Kontakt straks politiet på 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.