Unge musikanter indtog Kultursalen for at hylde Kim Larsen

Foto: Presse.

Foto: Presse.

HELSINGE: Cirka 300 mennesker fra hele kommunen entrerede Gribskov Kultursal, da Kulturskolen torsdag holdt hyldestkoncert for Kim Larsen. To scener sørgede for underholdning til alle.

Foto: Presse.

Der var opstillet hele to scener til de unge fra Gribskov Kulturskole, der som led i en forudgående workshop havde øvet sig på diverse Kim larsen numre. Scenerne var opsat med en i hver ende, og to friske konferencierer, Oscar og Magnus, havde øvet med dramalærer Thomas fra ungdomsskolen, så de på fornem vis kunne binde hele showet sammen. 

Det gjaldt især om at have en forkærlighed for sangen Midt om Natten, der blev spillet hele tre gange, hvilket skyldes et stort antal elever, bl.a. 43 klaverelever som skulle spille nummeret. Den store scene blev desuden fyldt med keyboards, guitarer, violiner, celloer, sangere, bassister, olietønder og trommesæt i løbet af de tre timer koncerten varede.

Minder til scrapbogen
Kulturskoleleder Lars Lundgaard Jensen indledte sin åbningstale med at opremse vigtigheden af musikalske fællesskaber og oplevelser.

– Det er det som giver brændstof til at lære og øve sig og det er oplevelserne man husker i årene fremover, forklarede han og roste efterfølgende elevernes evne til at deltage i et fællesskab på tværs af aldre og musikstile.

– Man må sige at der i løbet af aftenen var tale om musikalske fællesskaber, hvor elever på tværs af instrument og bosted spillede sammen og gav en rigtig god oplevelse for både elever og publikum, forklarer han i en udsendt pressemeddelelse.

Giv din mening til kende: