Vanvid: Bilist kørte 119 km/t i byzone

(Arkivfoto/tekst: Allan Andersen)

HORNBÆK: Mandag morgen gav en ung mandlig bilist den gas i så en massiv grad, at han mistede kørekortet på stedet.

 

Nordsjællands Politi har mandag morgen sine ATK-vogne på gaden, mange bilister er sure på dem og kalder dem ‘pengemaskiner’, men mandagens gevinst for Nordsjællands Politi er der næppe nogen som kan have noget imod.

– Kl. 08.26 har vores ATK fotovogn målt en bil med 119 km/t på Nordre Strandvej i Hornbæk. Det er meget voldsomt når man kører i byzone med max på 50 km/t, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Med en hastighedesoverskridelse på svimlende 139% får den unge bilist bag rattet et kørselsforbud på stedet, og kan se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet, en bod til Offerfonden på 500 kroner samt en bøde på minimum 5000 kroner. Han mister således kørekortet i en tid som fastlægges af retten, og her vil tiden med kørselsforbuddet ikke blive medregnet.

– Bilisten var en ung mand der har haft kørekort i et års tid. Han kan se frem til et kørselsforbud og en stor bøde, oplyser Nordsjællands Politi.

Kørselsforbuddet betyder at den unge mand på stedet har mistet retten til at køre bil, og når han har udstået den straf som Retten idømmer ham for den voldsomme forseelse, så skal han helt forfra med at tage kørekort på en køreskole før han må køre bil igen.

Skriv din kommentar her: