Venstre imod planer om fem-etagers byggeri i Gilleleje

Det med rød markerede stribe i højre hjørne er udledt til at huse ejerbolig og lejligheder. Tekst: David Abildgaard. Grafik: Gribskov Kommune.
Planerne om at etablere bygninger på fem etager i Gilleleje vakler. Både Dansk Folkeparti og Konservative har ytret sin modstand, og nu istemmer også Venstre med en klar modstand mod visionerne.

OBS: Artiklen er opdateret med oplysning om, at Venstre stemte ja til udviklingsplanen under behandlingen i udvalget Udvikling, By og Land.

Venstre kommer ikke til at stemme for et byggeri på fem etager i Gilleleje Syd. Det slår Venstres Jannich Petersen fast til Netavisen Gribskov. Partiet stemte ellers ja til projektet ved seneste behandling i udvalget Udvikling, By og Land. Det betyder dog ikke, at der kommer højt byggeri til byen. Også Nytgribskov, Socialdemokraterne, Enhedslisten og Radikale Venstre stemme for projektet. Imod stemte Dansk Folkeparti, mens også Konservative, som ikke har en plads i udvalget, har oplyst, at de ville have stemt nej, såfremt de havde haft muligheden.

– Der kommer ikke femetagers byggeri med Venstre-stemmer, slår han fast og understreger, at der blot er tale om et visionsoplæg fra et privat firma.

– Nu bliver den lagt ud til debat og intet er besluttet, det er kun et oplæg. Men jeg er ikke enig i administrationens anbefaling, forklarer Jannich Petersen, der gerne så at man begrænsede sig til to etager.

– Hvis vi skal stemme for, skal det ned i to etager. Det er samme højde som det nye plejehjem på den anden side, og så svarer det til hinanden og til, hvordan Gilleleje skal og bør se ud.

RELATERET LÆSNING

Store planer: 5-etagers boliger på vej til Gilleleje

DEBAT: Fem etager i Gilleleje – NEJ tak

DEBAT: Højt byggeri dræber sjælen i Gilleleje

Leave a Reply