VIDEO – Glæde i Græsted: Veterantræf blev stor succes

Jørgen Sørensen fra Græsted Veterantræf kunne berette om et rigtig godt år. Tekst/interview: David Abildgaard. Foto/video: Allan Andersen.

GRÆSTED: Smilet er svært at fjerne fra træfkoordinater Jørgen Sørensen, der kan rapportere om et besøgstal på den gode side af 17.500. Netavisen tog sit kamera med, da vi kort efter træffet kiggede forbi for at høre mere til succesen.

– Det har været helt fantastik, og det har været med en kolossal opbakning fra alle sider. Vi har rigtig flotte besøgstal, beretter træfkoordinator Jørgen Sørensen til Netavisen Gribskov.

For til trods for, at lørdagen i en periode så lidt grå ud, så har temperaturen og de mange nye tilbud hentet stor interesse hos folk fra både nær og fjern. Indtil videre lyder optællingen på den gode side af 17.500 besøgende, men træfkoordinatoren understreger, at der stadig tælles.

I år har de besøgende som noget nyt fået særlige armbånd udleveret, som giver træffets tovholdere en langt mere præcis måde at optælle, hvor mange børn og vokse der er kommet ind. Og der berettes om, at der især har været mange børnefamilier i år, som ud over at blive lokket af en masse børnevenlige tilbud, måske er blevet hjulpet på vej af et vejr, der hverken egnede sig til stranden eller at sidde hjemme og kukke-lure.

Du kan høre mere til træffet i indslaget herunder, hvor vi også kommer med ombord hos to af træffets lokale rally-kørere, Team Sachman, som deltog i deres første Hill Climb-sprint.

 

 

Giv din mening til kende: