VIDEO: Stort opbud til demo mod farlig vej ved Mårum

MÅRUM: Der var et stort opbud af mennesker, da der i går aftes blev gået demonstration for at sætte fokus på trafiksikkerheden langs Ny Mårumvej mod Kagerup. Her går dagligt unge elever fra blandt andet Gribskov Lilleskole, og en del af de unge elever var med på turen i går.

Bedstemødre, nybagte forældre, skolebørn og politikere. Ja, der var stort opbud, da der i går aftes blev gået en demonstration for bedre forhold for bløde trafikanter langs Ny Mårumvej. Et forsigtigt gæt lyder på cirka 100 deltagere, som alle gik fra tankstationen i Mårum og hele vejen til Kagerup St. Undervejs blev der holdt taler, blandt andet af en elev fra Gribskov Lilleskole, som kunne fortælle om de oplevelser man som skoleelev møder langs vejen.

Tovholderne bag demonstrationen pegede i deres taler blandt andet på, at der i flere år er blevet råbt vagt i gevær, men at der endnu ikke er blevet gjort noget for at bedre forholdene. Et af skiltene, holdt af et ungt skolebarn, bar teksten “Skal der blod på vejen?”, og generelt var der stor uforståenhed over den manglende politiske indsats.

Du kan blandt andet høre et uddrag af talen fra Mads Fleron Lillebro fra Gribskov Lilleskole herunder i et lille videoklip af demonstrationen. Klippet er produceret af Netavisen Gribskov i samarbejde med TV Nordkysten. Du kan se en længere version af demonstration på fredag kl. 21 på Kanal Hovedstaden, ligesom det også vil kunne ses her på netavisen.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

TV Nordkysten

Tip os!

Powered by Vejreti.com