Video: Veterantræf sætter alle sejl til i kampen om gæsterne

Gribskov: Der bliver kamp om gæsterne, når den tidligere ledelse for veterantræffet i Græsted til næste sommer starter deres eget veteran-event i Hundested. Den tidligere træfledelse har sat alle sejl til for at kunne tiltrække et stort antal gæster til hundested og er nu klar med en præsentationsvideo, der skal lokke flere stadeholdere til at vælge Halsnæs frem for Græsted.

Korrektur: Vi har præciseret, at den tidligere ledelse af Græsted Veterantræf ikke flytter selve træffet til Hundested, men derimod har opstartet et nyt træf i Hundested. Græsted Veterantræf bliver selvfølgelig i Græsted, som vi også skriver længere nede i artiklen. Vi beklager eventuelle misforståelser.

Efter kontroverserne mellem den daværende træfledelse for Græsted Veterantræf og den nuværende Græsted-forening, der har planer om at videreføre traditionen med træf på eventpladsen, er der nu kommet mere ro over gemytterne. Alligevel bliver alle sejl sat til i forsøget på at fremvise den nye eventplads ved godset Grønnessegaard som en attraktiv destination for kommende stadeholdere og gæster. Senest er der blevet lavet en præsentationsvideo, hvor der ikke er sparet på kræfterne. Den kan ses nederst i artiklen.

Og forskellen de to træf imellem bliver til at overse. I Græsted har man valgt fornyelsens vej med fokus på både gammel og nyere nostalgi, modsat til træffet i Hundested, der i høj grad bliver skåret efter den klassiske læst med veterangenstande fra før 1975.

Det nye træf i Hundested har også erkendt, at navnet ikke kan tages med fra Græsted, der som skrevet fortsætter traditionen med en ny bestyrelse. Derfor har ledelsen for det nye træf på Grønnæssegaard opfordret folk til at give deres bud på et navn til det nye træf.

Valgene står pt. mellem: “Mekania”, “Nostalgium” “Timewinder” ( som i – spol tiden tilbage), “Five Crown” (Efter fem-krone sedlen med Karlstenen på), “Herita” (som i Heritage, kulturarv) og “Bela-era” (Som – Skøn periode).

 Folk kan give deres besyv med her: Navne til nostalgitræf.

Skriv din kommentar her: