Voldsomt solouheld: Bilist slap med livet i behold

HELSINGE: Onsdag formiddag kort før kl. 10 kørte en bilist galt på Hillerødvejen i sin Peugeot 206’er, bilen blev totalskadet efter en voldsom rulle/snurre tur henover 75 meter som sluttede ved tunellen til Solbjerggårdsvej.

Den lille personbil var pakket med værktøj i store mængder, men om et evt overlæs kan have udløst uheldet er ukendt.

Bilen kom kørende fra rundkørslen i retning mod Hillerød, da bilen af ukendte årsager kom ud i rabatten og derved kom på den forkerte side af autoværnet godt 75 meter før tunellen hvor Solbjerggårdsvej går under Hillerødvejen.

Bilen snurrede her adskillige gange rund om sig selv, inden den røg ned i tunellen og her landede på taget. Ulykken blev set af flere vidner, som straks slog alarm til 1-1-2 kl. 09.54 om det voldsomme uheld, som medførte at Hillerødvejen blev spærret for trafik i en halv times tid.

Gribskov Beredskab blev alarmeret om trafikulykke med en fastklemt bilist og var hurtigt ude på stedet med køretøjerne fra brandstationen i Helsinge. Den kvæstede bilist var dog hurtigt ude af bilen, selvom den lå på taget og måtte åbnes med brug af frigørelsesværktøjet.

Trods den voldsomme medfart og en fuldstændig smadret bil, så slap den mandlige bilist fra ulykken uden livstruende og alvorlige skader, ifølge Nordsjællands Politi var der alene tale om knubs og skrammer.

Der er rutinemæssigt udtaget blodprøver af den tilskadekomne bilist til kontrol for alkohol og stoffer.

Brandfolkene kunne, grundet der ikke var nogen alvorlige skader, hurtigt foretage oprydning på uheldsstedet og få renset vejbanen for glas og vragstumper fra bilen, og indsamlet en stor mængde værktøj som inden ulykken havde befundet sig inde i bilen.

Politiet kunne ophæve alle afspærringer kl. 11.03, hvor alt mandskab havde forladt stedet.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Leave a Reply