Det er denne stak brædder som pludselig er forsvundet fra en carport på Lille Ryvej, har du set noget, så kontakt politiet på 1-1-4. (Tekst: Allan Andersen / Privatfoto)

SANDET: En husejer havde lagt en stabel kalmarbrædder klar i sin carport, men nogle tyveknægte kom ham i forkøbet, og stjal hele bunken.

Tyvene har stjålet ialt 190 kalmarbrædder, de stjålne brædder er 3,4 meter lange og det formodes at tyvene har været en rum tid om at stjæle brædderne som desuden også har krævet enten en stor varevogn eller en stor trailer til borttransport.

Tyveriet er sket indenfor de seneste dage, formentlig fra torsdag og frem til i dag, søndag, fra en carport på Lille Ryvej, en sidevej til Frederiksværksvej – tæt på krydset ved Bækkebrovej.

Ejeren af de stjålne brædder fortæller til Netavisen Gribskov, at græsset var trådt ned på stedet og at man kunne se hjulspor i græsset foran carporten, de stjålne brædder er af grantræ og barklanterne er afbarkede , ligesom brædderne er ca. en tomme tykke.

Hvis nogen har bemærket noget, herunder en pludselig stabel af brædder på en nabogrund eller et tilbud om billige brædder, så kontakt Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Giv din mening til kende: